Artikel

Sociale opfindelser udfordrer projektmagerkulturen

Interview med Anne Sørensen på Samfundagenda.dk, marts 2014

Hvorfor er Social + blevet til?
Alle taler om social innovation. Alle vil social innovation. Men feltet er præget af en række udfordringer, hvis vi reelt vil skabe social innovation.

Udviklingsarbejdet på socialområdet er præget af organisationer og kommuner, der arbejder ud fra et ’gammeldags’ fundraisingparadigme, hvor der firkantet sagt fokuseres på midler frem for mål. Det skyldes i høj grad, at NGO’er såvel som kommuner er økonomisk pressede. Vejen til overlevelse bliver et konstant flow af udviklingsprojekter støttet af fonds- og puljemidler. Denne tendens udfordrer Social+ med et budskab om at god innovation forudsætter grundig idékonkretisering inden formuleringen af en projektansøgning.

Desuden er det sociale udviklingsarbejde præget af årtiers projektmagerkultur. SATS-puljer og fondsmidler har i årevis støttet en række spændende sociale initiativer i såvel NGO’er som kommuner. Men der har været langt imellem initiativer med opfindelseshøjde og meget få projekter er blevet organisatorisk og økonomisk bæredygtige efter endt projektbevilling: De gode initiativer er blevet efterfulgt af et nyt projekt. Social+ udfordrer denne projektmagerkultur ved at insistere på, at et pilotprojekt ikke er en indsats i sig selv, men derimod et eksperiment, med en strategi for økonomisk og organisatorisk bæredygtighed, som sikrer at initiativet lever videre, hvis eksperimentet viser sig at være en succes.

På samme måde stiller fondene – der i høj grad opfatter sig selv som risikovillige – i højere grad krav om dokumentation, soliditet og synlig effekt. De stigende krav fra fondenes side matcher ikke organisationernes fundraisingparadigme og projektmagerkulturen.

Feltet er altså præget af en række forskellige tendenser, der på hver deres måde er en barriere for at skabe sociale opfindelser med stor opfindelseshøjde (og dermed også høj risiko) gennem grundig idékonkretisering og sociale eksperimenter. Social+ er sat i verden for at modne dette felt og skabe bedre rammer for realisering af nye banebrydende initiativer, der skaber markant social forandring og er økonomisk og organisatorisk bæredygtige.

Hvad står øverst på jeres samfundsagenda?
I Social+ er vi optagede af at løse eller forebygge sociale problemer for udsatte mennesker i Danmark. Vi tror, at det kræver sociale opfindelser, der bryder eksklusion, sætter brugeren i centrum og har fokus på at øge livskvalitet og selvbestemmelse. Det lyder fluffy men i bund og grund er vi drevet af at skabe et samfund med lige muligheder og vilkår for alle.

Det gør vi dels ved at bidrage til realisering af sociale opfindelser gennem idéudvikling, co-creation og sparring. Dels ved at udfordre rammerne for nytænkning på socialområdet.

Hvilke rammer skal udvikles for at støtte arbejdet med sociale opfindelser?
For det første er der behov for at udvikle en social opfindelsesfaglighed: Et metodisk fundament for hvordan vi skaber sociale opfindelser og en prioritering af den tidskrævende proces fra idé til idékonkretisering, social opfindelse og social innovation. I Social+ bidrager vi gennem vidensformidling, netværk og programmerne Social+ Co-creation, Sparring og Aha!.

Der er også brug for risikovillig kapital til at afprøve og udvikle de sociale opfindelser. Som det ser ud lige nu er det organisationerne og kommunerne selv, der skal investere tid og kræfter i opfindelsesprocessen uden at vide, om der er midler at hente til realisering af opfindelsen.

Og sidst men ikke mindst er der brug for et opgør med det, vi i Social+ kalder den systemiske løgn. Den systemiske løgn opstår, når vi i en projektansøgning lover at projektet skaber social værdi, selvom vi reelt ikke ved det, fordi projektets metode endnu ikke er afprøvet. Hvis projektet ikke lever op til vores forventninger (hvilket det sjældent gør i første hug), sørger vi alligevel for at projektet fremstår som en succes i en evaluering og i anekdoterne fra projektet. For der er ikke plads til at fejle. Resultatet er, at vi går glip af værdifuld læring fra fejlene. I stedet skal vi anerkende at et pilotprojekt er et eksperiment, hvor vi blot kan gisne om udfaldet. Det eneste vi kan love er, at vi er klogere, når eksperimentet er afsluttet.

Hvilken fremtid spår du at sociale opfindelser vil have for samfundsudviklingen?
Det er svært at spå…. sociale opfindelser og social innovation er endnu et felt i sin spæde vorden. Jeg håber, at vi i fremtiden vil se flere sociale eksperimenter, der udfordrer eksisterende rammer og metoder for socialt arbejde – til gavn for mennesker i udsathed. Og at de sociale eksperimenter har en højere kvalitet end i dag, når det gælder idéens modningsniveau, læring af fejl, potentiale for social forandring, kompetencediversitet og organisatorisk og økonomisk bæredygtighed. I Social+ vil vi i hvert fald gøre vores til at feltet bevæger sig den vej.