Ordbog+

Sociale problemer

Der findes ingen entydig definition på et socialt problem. Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet har længe forsket i socialt arbejde og sociale problemer. Han udleder fire overordnede perspektiver på sociale problemer:

  1. Et skandinavisk social-økonomisk velfærdsperspektiv (normativt): Et socialt problem er en mangeltilstand i forhold til en (politisk) offentlig defineret standard
  2. Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv (objektivt): Et socialt problem er en objektivt eksisterende tilstand, der er uønsket i samfundet, fordi den strider mod samfundets værdier og normer
  3. Et marxistisk konfliktperspektiv (objektivt): Et socialt problem er udtryk for undertrykkelsen og udbytningen af arbejderklassen
  4. Et socialkonstruktivistisk definitionsmæssigt sociologisk perspektiv (subjektivt): Et socialt problem er en social konstruktion, fx pressions- eller interessegruppers italesættelse af påståede tilstande som sociale problemer, der bør sættes ind over for. (Ejrnæs 2008)

Sociale problemer er således ikke nogen fast størrelse. Først og fremmest fordi sociale problemer med afsæt i Morten Ejrnæs’ perspektiver afhænger af øjnene, der ser: Sociale problemer er værdiladede – de knytter sig til sociale standarder, normer eller ’kampe’ om at definere normer og standarder.

Sociale problemer er langt fra statiske eller objektive, men kan påvirkes, forhandles og diskuteres.

Hanne Kathrine Krogstrup skelner i bogen ‘Det handicappede samfund’ mellem vilde og tamme problemer.

Tamme problemer kan forstås som problemer, der kan løses, hvis blot den nødvendige tekniske viden anvendes. De forstås som tekniske problemer, og deres løsninger vil ofte have teknisk karakter, fx tekniske opfindelser.

Når man sammenligner social innovation med fx produktinnovation, så er det netop de vilde og tamme problemer, som skaber de største forskelle i måden man kan opfinde og innovere.

Sociale problemer er vilde problemer, der oftest ikke kan ’tæmmes’ med en simpel løsning. Ligeledes vil løsningen heller ikke nødvendigvis blive opfattet som den rette løsning af alle. Det afhænger af øjnene, der ser.

Nogle af de forhold, der i dag betragtes som sociale problemer, blev ikke set sådan i tidligere tider. Og nogle af de situationer, vores bedsteforældre så som sociale problemer, accepteres i dag uden forbehold eller spørgsmålstegn.

Nogle af de forhold, vi for tiden ignorerer, vil formentlig i fremtiden blive anerkendt som sociale problemer, og der er sikkert nogle forhold, der – på trods af at skabe vanskeligheder for mennesker – aldrig har været og aldrig vil blive regnet for et socialt problem.

Sociale opfindelser og social innovation indebærer pr. definition løsning eller forebyggelse af sociale problemer. Derfor indgår sociale opfindelser i forhandlingen af, hvad der kan karakteriseres som sociale problemer.

Se:

  • Ejrnæs, Morten: Teori og empati, i Hvid Jacobsen og Pringle, K. At forstå det sociale, Akademisk Forlag 2008
  • Ejrnæs, Morten og Guldager, Jens: Helhedssyn og forklaring, Akademisk Forlag 2008,
  • Hanne Kathrine Krogstrup, Det handicappede Samfund, 2003

Sneglen_2015-1