Ordbog+

Innovation

SE OGSÅ: SOCIAL INNOVATION

Innovation som begreb bliver ofte fortolket på tre forskellige måder. Disse tre fortolkninger bliver oftest anvendt i flæng og uden klar adskillelse:

  • Innovation som helhedsproces fra problemformulering til implementering
  • Innovation som raffinering og realisering af opfindelsen
  • Innovation som produkt – dvs. ”en innovation”

I den bredeste forstand defineres innovation som ”alt nyt, der virker” (Dunleavy, Patrick). Den mest udbredte, folkelige betydning og anvendelse af begrebet innovation er meget ofte som en kreativ helhedsproces, der starter ved en problemformulering og ender i en implementering. Innovation bliver således i dagligdagstale brugt som synonym for en udviklingsproces fra start til slut. Det samme gør sig gældende, når talen falder på social innovation. Den Store Danske Encyklopædi definerer innovation således:

”Innovation, (af lat. innovatio ‘fornyelse’, af in- og afledn. af novus ‘ny’), udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse.” 

Denne definition inkluderer således udviklingen af idéen i innovationen, men fokuserer dog primært på realiseringen af idéen, introduktion på markedet osv., og understreger, at det centrale i innovationen er den faktiske anvendelse.

I faglitteraturen forholder det sig ganske anderledes. I den meget udbredte faglitteratur, der beskæftiger sig med produktinnovation eller innovation til kommerciel anvendelse er den hyppigste (og simpleste) definition, at innovation er kommercialiseringen af en opfindelse. I relation til sociale opfindelser og social innovation må en alternativ adskillelse dog bringes i spil. Innovationsforskeren Jan Fagerberg fra Oslo Universitet formulerer forskellen således:

“An important distinction is normally made between invention and innovation. Invention is the first occurrence of an idea for a new product or process while innovation is the first attempt to carry it in to practice.” (Fagerberg, J)

Det, som er centralt i denne definition, er at innovation således er realiseringen eller implementeringen af en opfindelse uanset om målet er en kommercialisering, markedsintroduktion eller sociale formål.

Innovation ses ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette markedsføres. Copenhagen Business School definerer innovation ved ”Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger.”

Imidlertid er denne definition særligt i relation til social innovation for snæver, idet den begrænser sig til et produkt – være sig konkret eller i form af en serviceydelse. Innovation omfatter nemlig også såkaldt procesinnovation. Det er idéer, der har som mål at introducere forbedrede processer i organisationen. Ved processer forstås her alle organisationen interne funktioner og organisering, fra behovs- og markedsovervågning, finansiering og produktudvikling til administration, produktion, ledelse og markedsføring.

Med tilførsel af elementet ny viden, i videste forstand, som et grundlæggende element for innovation, når vi hermed frem til en definition af innovation som: ”Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen genererer en merværdi.” (http://da.wikipedia.org/wiki/Innovation) Styrken ved denne definition er, at den på en gang er kort og alligevel meget bred. Dens svaghed er de meget brede begreber: aktiviteter, ny viden, udvikling, nye muligheder, udnyttelse og merværdi.

Begrebet aktiviteter henviser til, at innovation ikke er resultatet af en pludselig indskydelse eller inspiration, men af en bevidst stræben igennem et forløb, fra tilegnelse af ny viden, over bearbejdning heraf og generering af idéer og muligheder, til udvælgelse og udvikling af produkter og processer til udnyttelse gennem markedsføring eller implementering.

Ny viden må som nævnt anses som et iboende element. Innovation vil jo altid betyde, at noget gøres anderledes eller på en anden måde, hvilket nødvendigvis må indebære ny viden. Derimod er der ingen krav til den nye videns kvalitet, omfang eller natur. Det behøver altså ikke være viden der knytter sig til ny banebrydende grundforskning, eller som objektivt er ny, blot den er ny for de involverede. Ofte er der tale om ”gammel” viden, der anvendes på en ny måde.

Det er således væsentligt at forstå, at innovation omfatter en proces, der bearbejder den nye viden og genererer nye idéer, hvoraf de bedste udvikles til nye muligheder. Ofte opstår de nye muligheder i krydsfeltet mellem forskellige typer viden, eller når kendte elementer kombineres på nye måder. Et typisk eksempel kunne være en udvidet erkendelse af brugernes (eller kundernes) behov kombineret med nye færdigheder eller teknologiske muligheder i organisationen, svarende til den såkaldt brugerdrevne innovation.

Endelig er det et krav, at produktet eller processen udnyttes gennem markedsføring eller implementering på en måde, der genererer en merværdi. For processer betyder det en forbedret og i sidste ende mere lønsom drift af organisationen, institutionens eller det offentliges ressourcer. Nye eller forbedrede produkter og serviceydelser skal generere en merværdi for kunderne, brugerne eller borgerne.