Vi sammensætter vores programmer ud fra internationalt velafprøvede og anerkendte metoder, som vi har modificeret til anvendelse på socialområdet. Programforløbene sammensættes, afhængigt af idéen og aktørerne, ud fra følgende metodekatalog:

Social+ Idépitch

Screening og vurdering af idé, kompetence og behov

Social+ Idépitch er som den eneste metode helt egenudviklet. Idépitchen består af en række spørgsmål om idéens mål og midler samt selvvurdering af idéens opfindelseshøjde, nyhedsværdi, implementeringspotentiale, nytteværdi og værdigrundlag. Metoden bygger på konklusionerne fra rapporten ’Sociale opfindelser’ (2010).

Social+ Prototypemodel

Screening, idékonkretisering, konceptudvikling og afdækning af researchbehov

Modellen er et generisk og visuelt prototyperedskab, som synliggør idéens ’byggeklodser’. Modellen bygger på klassisk forandringsteori i kombination med ’Rapid Prototyping’.

Forandringsteori[1] er en logisk kortlægning af årsagssammenhængen mellem input (ressourcer som finansiering, mennesker, organisering, regulering), aktiviteter (konkrete handlinger som aktørerne udfører), output (de umiddelbare serviceydelser, som produceres) og effekter (de resultater som indsatsen fører til på kort, mellemlang og lang sigt). Forandringsteori er med andre ord teorien om hvilke årsagssammenhænge, der gør, at en indsats har potentiel effekt.

’Rapid Prototyping’ har sin oprindelse i produktudvikling[2]. Metoden er senere blevet adopteret i servicedesign, hvor det essentielle i metoden er, hurtigt at få konkretiseret og visualiseret årsagssammenhænge i en ’prototype’ – og herefter teste, tilpasse, teste, tilpasse osv.

Forandringsteorien er i Social+ Prototypemodel modificeret fra, (ofte) at blive brugt til at beskrive forandringspotentialet i udviklingsprojekt til at beskrive den sociale opfindelse, som den vil se ud efter et eventuelt udviklingsprojekt. Metoden er således hypotesebaseret. Med integration af ’Rapid Prototyping’ bliver Social+ Prototypemodel et gennemgående udviklingsredskab, som klarlægger årsagssammenhænge og afdækker research- og kompetencehuller.

Persona Light

Idékonkretisering, slutbrugerperspektivering og prototypetest

Persona er en udbredt, brugerfokuseret designmetode med oprindelse i it-interaktionsdesign, introduceret af Alan Cooper i 1999[3]. I dag bruges Persona som metode i fx store it-projekter og til segmentering i marketing[4].

Personas repræsenterer slutbrugeres behov og adfærd, og er arketyper baseret på forskellige typer af omfattende data om slutbrugergruppen. Personas opbygges som ’hele mennesker’ med en detaljeringsgrad, der også inkluderer personlighedstræk, der måske ikke umiddelbart virker relevante. Man opbygger scenarier baseret på kendskab til slutbrugerens adfærd og karakteristika.

Persona er en meget researchtung metode[5]. Derfor anvender vi i Social+ en modificeret ’light-udgave’: I Persona Light udvikler vi, på en workshop, personas i samarbejde med slutbrugerrepræsentanter. Datagrundlaget er væsentligt mindre end i den klassiske metode, men tilstrækkeligt til at kunne teste Social+ Prototypemodellen og sikre slutbrugerperspektiv i den sociale opfindelse. Som procesredskab afdækker metoden endvidere researchhuller, og medvirker til konkretisering og målgruppeafgrænsning af den sociale opfindelse.

Customer Journey Mapping

Interessentanalyse

Customer Journey Mapping er en del af metodekomplekset Customer Experience Management[6]. Siden 1990’erne er Customer Journey Mapping blevet anvendt med det formål at forbedre salgsprocesser og tjenesteydelser. Traditionelt anvendes metoden til at synliggøre en købsproces eller service fra forskellige kunders perspektiver. Den beskriver de erfaringer, som en kunde gør, inden de køber et produkt eller en tjeneste og når de bruger det. I dag er metoden meget udbredt inden for servicedesign.

I Social+ anvender vi metoden til klarlægning af interessenters og slutbrugeres ‘rejse’ fra de første interaktioner, de har med den sociale opfindelse, undervejs og efterfølgende.

Social+ BMC

Vurdering og udvikling af bæredygtighedspotentialer

Business Model Canvas er udviklet af Alexander Osterwalder i 2004, baseret på hans Ph.D.-afhandling The Business Model Ontology – A Proposition In A Design Science Approach [7].

Business Model Canvas er et meget udbredt, analytisk værktøj til udvikling og løbende optimering af forretningsmodeller. Udgangspunktet er en visuel skabelon med ni blokke som udgør virksomhedens forretningsmodel.

Kernen i Business Model Canvas er den værdi, man leverer til sine kunder. I social innovation vil kundeværdien dog ofte hænge sammen med en slutbrugerværdi: Kun sjældent er kunden og slutbrugeren den samme.

Vi har derfor måttet udbygge modellen med en kunde-brugerrelation. Med denne modifikation tydeliggøres, at det som man inden for det sociale felt kan tilbyde sine kunder eller investorer ofte bygger på, hvad man kan tilbyde sine slutbrugere. Kortlægningen af kunde- og brugerværdi bruges til udvikling og sandsynliggørelse af bæredygtighedsgrundlag og eksistensberettigelse for den sociale opfindelse.

Business case

Vurdering af offentlige implementerings- og forankringspotentialer

Business case er en teknik til at opbygge troværdighed omkring en forretningsidé. Metoden hjælper beslutningstagere til at vurdere et tilbud, en virksomhed, investering, fusion eller lignende. Metoden har til formål at beregne og visualisere fordele og risici i forhold til omkostningerne af en beslutning.

Business cases er i de senere år blevet et hyppigt anvendt redskab i offentlige virksomheders estimering af rentabilitet i it- og digitaliseringsprojekter. Boston Consulting Group har eksempelvis udarbejdet en mini business case model, der er tænkt som en hjælp til kommunerne, når de skal vurdere deres potentialer forbundet med obligatorisk digital selvbetjening.[8] Digitaliseringsstyrelsen har endvidere udviklet Statens Business Case Model.[9]

En traditionel business case fokuserer på, om et initiativ kan betale sig forretningsmæssigt, mens ovennævnte også forsøger at vurdere konsekvenserne set i forhold til initiativets samfundsmæssige værdi.

En social business case illustrerer den sociale værdi, som en social innovation skaber. Det indebærer en redegørelse for, hvilket socialt problem et initiativ løser eller forebygger – og hvordan innovationen løser problemet bedre eller billigere end eksisterende løsninger.

Hvad den samfundsmæssige værdi består i, samt hvordan den måles, er der mange forskellige vinkler på. Det kan spænde fra alt imellem målinger ud fra teorier om livskvalitet, til nytteberegninger, til beregninger på de økonomiske gevinster for det offentlige i forhold til at benytte sig af det nye initiativ frem for en eksisterende velfærdsydelse. Impact-målinger er nødvendige for at udarbejde deciderede business case beregninger. En overbevisende business case er derfor først mulig efter afprøvning i fx et pilotprojekt.

I Social+ bruger vi business case-tilgangen til at vurdere og udvikle en social opfindelses sandsynlighed for implementering i kommunalt regi.

Kritisk ven

Projektdesign samt opfølgning på realiserede initiativer

Kritisk Ven er inspireret af evalueringskomplekset ’Developmental Evaluation’.[10] I ’Developmental Evaluation’ er en Kritisk Ven en integreret del af det team, der arbejder med at teste den sociale opfindelse.

’Developmental Evaluation’ (og herunder Kritisk Ven) er et alternativ til den traditionelle evaluering, der ofte er ekstern og dermed adskilt fra det initiativ, der evalueres og har fokus på at opsummere og vurdere et allerede hændt forløb.

Vi anvender Kritisk Ven som en metodisk tilgang til sparring og opfølgning til aktører, som har deltaget i Social+ Co-creation eller Sparring.


 

[1] Huey Chen, Peter Rossi, Michael, Quinn Patton and Carol Weiss m.fl. Forandringsteori er siden 1995 blevet bredt anvendt og dokumenteret (Conell et altre: New Approaches to evaluating community initiatives. (1995)).
[2] Metoden er oprindeligt udviklet i 1986 af virksomheden 3D Systems of Valencia,USA.
[3] Alan Cooper: The Inmates Are Running the Asylum (1999)
[4] Se fx Jenkinson: What happened to strategic segmentation? Journal of Direct, Data and Digital Marketing Practice (2009)
[5] Se fx Lene Nielsen: Persona – brugerfokuseret design (2011)
[6] Bernd H. Schmitt: Customer Experience Management: A Revolutionary Approach to Connecting with Your Customers (2003)
[7] Alexander Osterwalder: The Business Model Ontology – A Proposition In A Design Science Approach. University of Lausanne (2004)
[8] Boston Consulting Group: Model til beregning af de kommunale konsekvenser af digitaliseringsaftalen (2012)
[9] Digitaliseringsstyrelsen: Vejledning til Statens business case model (2014)
[10] Gamble: A Developmental Evaluation Primer (2008), Dozois et al.: A Practitioners Guide to Developmental Evaluation (2010) samt Preskill and Beer: Evaluating Social Innovation (2012)